Åben Festival

Er Østerbro andet end damer med lilla hår og barnevogne?

Udgangspunktet

Østerbro og Nordhavn er heldigvis andet og mere end damer med lilla hår og barnevogne, ja, faktisk flyder de to bydele over af al slags kultur, og derfor var vi lykkelige, da vi blev kontaktet af initiativtageren til en ny kulturfestival, der har til formål at binde de kulturelle kræfter sammen med beboerne i bydelene. Kulturfestivallen var fuld af gode intentioner, men manglede et navn og en visuel identitet.

 

Løsningen

Med udgangspunkt i festivalens klare mission om at understøtte og give en platform til kulturen i bydelene og et stort ønske om at åbne bydelens muligheder op – både for beboere og for resten af Danmark – stod navnet for os klart:

ÅBEN

Herefter var opgaven at bygge et logo, der matchede festivalens virke. Først bandt vi Ø for Østerbro og N for Nordhavn sammen.

aaben2022_v3 copy

Festivalens ønske om at bringe forskellige kulturaktører sammen – og at skabe forbindelse mellem beboer og by fødte tanken om at have at bruge den tværgående linje i logoet, som et gennemgående greb i den visuelle identitet.

Herefter udviklede vi den visuelle grundidentitet for ÅBEN.

Og hver år designer vi årets festivalplakat, hvor vi krydrer logoet med samples fra det foregående års begivenheder, sådan at identiteten er dynamisk og levende hver år. Præcis så levende som ÅBEN festivalen, der blev afholdt første gang i 2020, og til vores store glæde vokser sig større hvert år.

åben_Visual_identitet

Flere cases