Hvert år tager ca. 40.000 mennesker på cruise, og markedet har ikke rykket sig over de sidste 10 år. Profil Rejser er en af landets førende udbydere af cruiserejser, og de kontaktede os med ønsket om at udvide markedet. Det er tydeligt, at cruisebranchen i lang tid har sejlet på ’cruisepilot’ og markedsført sig på generiske billeder af store skibe i solnedgange – og at vi (os ikke-cruisere) har vænnet os til at blokere kommunikationen ud. Vi har nemlig bestemt os på forhånd: Vi skal f#nden f#cme ikke på cruise.
Fordommene står mildest talt i kø langt fra landgangen, og derfor besluttede vi os for at invitere dem helt ind på skibet i en landsdækkende kampagne styret sikkert i havn med en storslået film med en knapt så begejstret cruisegæst – og siden da har cruiselinjerne været rødglødende hos Profil Rejser.
Vi leverede: strategi & kampagneudvikling,
Desuden: storyline, design, landingpage, copy, SoMe & facilitering af produktionen (Produktionsselskab UitchIscratch / Instruktion Mike Spooner)