Gentænk: Kreativt tekstforfatteri i København

24.10.2024

Skriv tydeligere, mere interessante og langt mere målrettede tekster – kreativt


Savner du at kunne se dit tekstforfatteri flytte sig?

Mangler du redskaber til at målrette dine tekster effektivt og spændende?

Oplever du, at du indimellem sidder fast i en tekst?

Eller har du det som om, du skriver det samme igen og igen?

Arbejder du med kortere og/eller længere tekster, og savner du inspiration?

Oplever du, at dine tekster (helt ærligt) indimellem lyder (lidt for) ens?

Savner du inspiration til at kunne løfte dine tekster til et nyt niveau? 

Og hvad med det der AI? Hvilke muligheder giver det tekstforfatteren i fremtiden?

Så læs mere her:

Et dagskursus i kreativt tekstforfatteri

Kurset henvender sig til dig, der som del af dit arbejde har ansvaret for tekster, både de helt korte og de længere, og til dig, som indimellem oplever, at teksterne ikke bevæger sig nok.

Kurset er lige dele konkrete værktøjer, brugbare redskaber samt tekstforståelse, så du efter kurset vil have en række nye redskaber, du kan bruge i din hverdag.

I løbet af en dag vil du opleve nye erkendelser om dig selv som tekstforfatter, om hvor kreativiteten sidder (!) og samtidig få værktøjer med dig, som du kan bruge hver dag.

Kurset fokuserer IKKE på:

Retstavning, kommasætning eller SEO-optimering,

MEN på at skrive tekster, der fanger modtageren, så dit budskab rammer plet.

 

Vi kommer også omkring:

  • Forskellige formater for tekster
  • Læserinvolvering
  • Sprogglæde
  • Tekstforfatterens rolle i forhold til teksten
  • Samt det ansvar, der ligger i at folde et budskab ud, så teksten rummer både tekstforfatteren og budskabet
  • AI – hvornår det er en hjælp og hvad du skal sige til alle dem, der tror at tekstforfatteren nu er overflødig.


Kurset er i særdeleshed for dig, som

  • Skriver kortere eller længere tekster
  • Arbejder med kommunikation, salg, branding og/eller produktudvikling
  • Dig, der har ansvaret for en virksomheds kommunikation, både digitalt og analogt
  • Dig, der sidder som tekstforfatter med mange forskellige opgaver og indimellem (måske) farer lidt vild

 

Men også for dig, der

  • Elsker at skrive og trænger til mere og ny inspiration
  • Er klar til at løfte dit tekstforfatteri til et nyt niveau

Vi sørger selvfølgelig for dejlig forplejning og gode omgivelser så du er fyldt med god faglig energi når du går derfra.

Det praktiske

Hvornår: Kurset afholdes den 24. oktober kl. 9:00-15:00.

Hvor: Kurset afholdes i København. Nærmere info følger.

Pris: 3.500 kr. ekskl. moms. / 4.375 kr. inkl. moms.

Kursusleder: Julia Lahme, tekstforfatter, forfatter til 10 bøger og CEO i Lahme Kommunikation.